Tjaa, - Balders hverdag..
Steen står op ved 6.30 tiden - i weekender og ferien for
nylig kunne han godt " vente" med at kalde for at komme ud
og tisse til et sted mellem 7 og 7.30, men så skulle det
også gå stærkt med både "nr. 1 og nr. 2" som vi kaldte det!
Så fik han noget at spise, - som regel strøet ud over
fliserne, og i dårligt vejr inde på køkkengulvet. Alle
måltider fik han strøet ud over fliserne, -
som sagt hvis vejret tillod det, og somme tider også
lidt på græsplænen. Ved 7.30 tiden tog jeg over, ude at
blive luftet, og derefter legede han lidt med især sine
"grisebasser", som han er meget glade for (hvilket vist også
ses).
Han har en helt særlig, - meget kærlig - måde at vise, han
gerne vil have en "nussestund". Han lagde sig over vores
ben, som var krydset under stolen, og så skulle vi bare
sige, om vi lige skulle ned på gulvet, - og 1,2,3 lagde han
sig godt tilrette på skødet, og skubbede lidt til en arm osv,
- og så sov han noget så trygt.. Hvis det stod til ham,
kunne han gerne sove der hele formiddagen, men han fandt sig
pænt i at blive "hældt" over i sin kurv for at sove videre..
Sidst på formiddagen kunne vi lege, øve i sit, dæk og følge.
Det foregik som vi havde lært, - ved hjælp af godbidder. -
Det var lige vejen til al hans indlæring.
Som Lise sagde: folk må få sig nogle billige grin,
når de ser et voksent menneske komme gående pludrende, og
helt vildt snakkende, mens man gør sig vældig interessant
for en lille hund... Men det virkede, - han trak ikke - så
meget - i snoren.
Vi legede også meget med den lille sorte "terning", hvor vi
kom godbidder i, som han så skulle skubbe rundt, indtil der
faldt nogen af dem ud. Det tog ham ikke lang tid at finde ud
af det.. Hver gang der faldt godbidder ud, brugte vi ordet
"søge", og hjalp ham lidt med at pege. Generelt ved han,
hvad ordet søge betyder. Hvis han ikke lige kunne få øje på
det, kiggede han op og forventede hjælp med at finde det.
Køkkenruller og toiletruller med få godbidder kunne han få
lang tid til at gå med, og hvis vi gemte godbidder i
viskestykker, strømper og lign. En papkasse væltet om på
siden kunne bruges som hule og selvfølgelig bides godt og
grundigt i.
Jeg sendte et Ottesen -
aktivitets"bræt" med. Som jeg skrev, er han faktisk alt for
lille til at kunne noget af det, men det tog ham ingen tid
at finde ud af, hvad man skulle gøre for at få skufferne
åbne. Jeg tager knapperne af, for det kan han ikke klare
endnu. Jo flere opgaver han får, jo gladere bliver han.. Han
elsker at få nye opgaver, så det var kun et spørgsmål om at
hitte på..
Sit kan han næsten altid nu udelukkende ved kommando, men
ellers er tegnet med en pegefinger opad.
Dæk er blevet bedre, men udelukkende med håndtegn næsten
nede ved gulvet, - (og allerhelst hvis hånden ved gulvet
gemmer på en godbid).
Han er blevet rigtig god til at forstå ordet NEJ, efterfulgt
lynhurtigt af et DYGTIG, når han holdt op med det, han ikke
måtte. - Dog protesterede han vildt ind i mellem, men måtte
bøje sig, da VI ikke ville. Vidste, han var på fejlkurs,
hvis han gjorde noget, vi ikke ville have, for så løb han
væk med logrende hale og gøede, som om han sagde: ha, jeg
gjorde det bare alligevel. - Ellers også kravlede han op i
skødet for "at bede om godt vejr".
Han er vant til at blive børstet hver dag, specielt den
sidste uges tid så han ud til at nyde, for så slap man jo
for lidt at den kløen, - Specielt under halsbåndet.
Kravlegården har været guld værd. Specielt om aftenen, da
han har svært ved at køle af, når han bliver overtræt.
Ligeså snart han kom ind i kravlegården, vidste han godt, at
han havde muligheden for at tygge i sit legetøj eller lægge
sig til at sove, og som regel lagde han sig til at sove. Han
prøvede godt nok nogle gange at nedstirre os for at se, om
det ikke hjalp, men fra dag 1 har vi ladet ham acceptere, at
det ikke hjalp, hvis han peb.
Apropos godbidder - Skinkestykker og
pølsestykker smager helt vildt fantastisk godt, synes
Balder. Faktisk så meget at det kan være svært at
koncentrere sig om det, man bliver bedt om. Generelt er han
en ægte Beagle: altædende.
Så vi fandt ud af at finde nogle andre godbidder, som han
blev knap så tændt af. Det virker bedre til ham. Vi købte
MiniFrolic, som vi delte i småstykker, så han ikke fik et
helbredsproblem. Især gulerødder - hele
- er han helt tosset med. Han kan få timer til at gå
med at ligge og gnave i sådan en. Også agurkestykker spises
med velbehag. Og sørme også jordbær.
Renlighedsmæssigt mangler han lige at lære at give lyd. Men
hvis døren til haven står åben, og han har mulighed for at
komme derud, så går han derud. Han tisser ikke inde så
- men uheld er sket. Han giver kun lyd om morgenen,
ellers kigger han bare på os, (som om vi da må vide, hvad
han vil). Vi har brugt ordene: tis så, når vi ville have ham
til at "levere", og det forstod han som oftest
- altså hvis man gad. efterfulgt af et DYGTIG..
I det hele taget vil jeg sige, vi har rost ham meget, når
han har gjort noget rigtigt, og ignoreret ham (prøvet på)
hvis han har gjort det modsatte.
Ellers var han utrolig dygtig til at hjælpe med opvasken,
hvis han fik lov. Og han har også fundet ud af, der står
noget særdeles vellugtende på det bord, vi spiser ved, men
han tigger ikke, - har ALDRIG fået noget ved bordet, men
hvis man får held af at sætte forpoterne op på en stol, som
en af os lige forlader et øjeblik, kunne man jo måske være
heldig... Så ingen tvivl om, at han skal have at vide, at
han skal NED.
Og så har han ikke været vant til at komme op i møblerne, -
MEN Lises seng er så tilpas lav, at man da bare kan bruge en
Somersby- kasse, hun har under sengen som trinbræt til at
hoppe derop.. NED med dig, makker. Din plads er ikke i nogen
møbler, eller senge..
Han har været rigtig god til at hjælpe Steen med at bære
værktøj, - især væk fra Steen, og gerne triumferende hvis
man da ikke lige kommer til at tage en tung hammer..
Vasketøj er også sjovt at hjælpe med, - især snuppe noget og
løbe væk...
Kort og godt.. Han har hjulpet med de forskellige opgaver,
som alle andre i familien ;-)
.
Vi har kun oplevet ham som en dejlig, kærlig, hengiven, skøn
lille hund, som når han får den kærlige omsorg, han har krav
på og brug for, hviler så godt i sig selv, og kan klare en
hvilken som helst udfordring. Vi
håber, han vil komme til en familie, der vil bruge meget
tid på at tilgodese hans meget kærlige væsen, - for en god
omgang kløen over hele kroppen, er ikke at kimse af.
Indtil da, er vi slet ikke i tvivl om, at han i jeres
familie vil have det rigtig, rigtig godt.
Vi er ikke i tvivl om, at du vil gøre dit yderste for at
finde en superfamilie til Balder. Han vil vade ind i hjertet
på hans nye familie med den store personlighed, han har.