Ll. Skensved 13-4-2010
DOROTA WITKOWSKA, PL      

Golden Twig's Never Say Never Again
Excelent #4 Openclassmale

Gundsølille 29-11-2009
Deryck Player, GB   

Golden Twig's Never Say Never Again
Best Openclassmale and #4 Best Male

Hej alle.

Tak for fødselsdagshilsnen. Ja et helt år. Det er jo vildt så hurtigt tiden går. Det føles slet ikke som SÅ længe siden, at vi kørte til Jerslev hver weekend for at følge med i den lille mands første uger (selvom vi ikke lige vidste helt præcis, hvem der skulle med os hjem). Omvendt virker det som en evighed siden, at vi ikke havde Bailey i vores hverdag.

Men et år ER gået siden hvalpene blev født og han har derfor været hos os i næsten et år, og det er vi SÅ glade for. Man knytter sig virkelig til sådan en lille en. Han er bare for lækker. Derfor var der også lidt panik, da han besluttede sig for at fejre sin fødselsdag med at blive væk ved Lyngby Sø (vi er lige flyttet til Lyngby i december) i lidt over to timer. Sådan er det jo med en løs beagle, men når faren så beslutter sig for at rende hele vejen rundt om søen og lede efter ham, for så at finde ham præcis hvor han stak af (hvor der var stor gensidig gensynsglæde), så er det trods alt ikke kun Baileys skyld. Og det er tydeligt, at han bare vil på opdagelse, men bestemt ikke er interesseret i at blive væk fra os. Opdagelserne foregår bare lidt længere væk, end vi kunne ønske :-D. Men han finder os igen hver gang, så han bliver stadig sluppet fri, når vi går rundt om søen.

Hvis han skal krudtes af med noget andet end træning eller gåture, så er det ud til Signes mor i Ledøje og lege med Bella. Bella er den sorte labradortæve, som de fik i Ledøje fem uger efter vi fik Bailey, så de er praktisk talt vokset op sammen. Vi var jo spændte på, hvordan de skulle komme ud det med hinanden, men de har det helt vildt godt sammen. De kan lege VOLDSOMT vildt, men kan også ligge og putte sammen, så det helt vildt fedt. Og det skønt at lægge sig ned på gulvet og putte med sådan to søde hunde.

Nej han giver os virkelig så helt utrolig meget mere end vi nogensinde havde forestillet os. Vi er blevet en rigtig glad lille hundefamilie. Bortset fra lidt gøen, madhapseri, senge- og sofaekspeditioner, begraven af kødben i puder og dyner og så førnævnte naturudflugter, så går det faktisk rigtig hamrende godt. Til afslutning af efterårets træning hos Merete i Birkerød kastede vi os ud en lille "for sjov" begynderprøve, som faktisk gik ganske udmærket med 135 ud af 180 point. Vi var ihvert fald stolte. Og så havde træningen da ikke været helt spildt på ham :-). Nej, selvfølgelig er vi stolte. Han er både en flot og fantastisk sød og dejlig lille hund. Det sker faktisk ikke helt sjældent at tilfældige mennesker roser ham, og det varmer jo. Men det er jo også nogle gode gener han har fået, så tak for dem.

Mht. sammenkomsten, så kan vi nok alle dage, og glæder os allerede helt vildt alle tre. Det bliver da vildt skægt at se alle brødrene. Den 8/3 skal vi muligvis noget, men da det endnu ikke ligger helt fast vil ikke lægge os i vejen for den dag, men blot håbe at det måske kan blive en af de tre andre dage.

Mange hilsner fra Bailey, Signe og Mikael

P.S. Der er vedhæftet lidt billeder. Bl.a. af den udsigt man har til sin hund, når han er på vej på soloekspedition

Bailey, Mikael og Sine kom forbi DKK udstillingen i Brøndby - Bailey har udviklet sig rigtig godt både eksteriørmæssigt og han er en rigtig sød hund, som kan omgås alle både hunde og mennesker - de har lært rigtig meget til klikker-hvalpetræning hos Merete og han er blevet rigtig dygtig til lydighed og diverse tricks - Så nu håber vi på, at de næste tricks, han bliver klikket til bliver stå og gå pænt til udstilling. Både ejeren af Bailey's farfar Snugglewoods Bonfire og opdrætteren af både Bailey's mor Ob-la-di's White Lady Galadriel og far Ob-la-di's The Meaning of Life var på Brøndbyudstillingen og var vist begge rimelig tilfreds med ham.

Hejsa

jo, det går rigtig fint. Han er nået op på lige knap 13 kilo, så han er ikke helt blevet den kæmpe endnu, som han så ud til at blive. Nej, han er fanden eddeme (og her må der godt bandes) en dejlig dreng. Han er en selvsikker lille mand, der godt ved hvad han vil. Men for det meste vil han heldigvis godt os, så det er kun charmerende, at han har sin egen vilje. Han er heldigvis både samarbejdsvillig og lærenem, så derfor har vi selvfølgelig valgt at fortsætte hos Merete her fra på lørdag af. Hun er bare helt kanon, og Bailey elsker det.

Nej vi er VIRKELIG så lykkelige for at have ham. Godt nok prøver han at nappe mad fra bordet, springe op i sofaen og så er han begyndt at synes at folk i opgangen, som kommer forbi uden at komme ind lige skal vide, at her altså bor en stor farlig hund (man er vel ved at blive teenager), men han er så sød og kærlig og kælen, og bare den dejligste lille hund, så den slags tages i stiv arm.

Hmmm, udstilling Elsebeth ;-) ? Ja, der er vi nok ikke så langt i planlægningen endnu. Men vi ved jo heller ikke, hvad der egentlig foregår på sådan en udstilling. Men der kunne det jo så måske være en idé at tage ud og se jer i Brøndby, hvis det er muligt for os.

Mange hilsner fra Signe, Mikael og Bailey.

 

Hej igen.

Det er helt utroligt så hurtigt alting sker, når man er så lille og lærevillig som mig. Jeg har kun været halvanden uge hos min mor og far, og jeg er allerede godt på vej til at kunne sitte, dække og komme når de kalder på mig (hvis der ikke lige er noget andet, som er mere spændende end godbidder). Og så er jeg ved at øve mig på at gå uden snor, på den rigtig side at min mor og far, og det går faktisk rigtig godt, men de giver mig alligevel snor på, når vi kommer i nærheden af bilerne. Det kan nogle gange være lidt svært at vide, hvad de vil have mig til, men jeg ved, at jeg er på rette vej, når jeg hører den der kliklyd. Så er det nemlig tid til godbid, og så dækker jeg gerne en ekstra gang til J.

Det har ellers været de helt store udflugtsuger. Udover et utal af snuseture lige omkring dér hvor vi bor, har jeg været til stor familiefødselsdag, en tur på Dyrehavsbakken og et smut på hundebjerget (et stort indhegnet naturområde med masser af legekammerater). Det er virkelig sjovt med alle de maaaaaange mennesker, der synes jeg er åååh så sød. Især børnene er jeg vild med. De minder mig jo nok lidt om Janus og Mira J. Og de andre hunde, STORE som små, tør jeg da sagtens spille op til, med den portion selvtillid jeg er udstyret med, (hvis jeg bare lige kan løbe hen og gemme mig hos mor eller far, når de andre hunde også vil lege vildt).

Udover alle de her sjove og spændende ting, er jeg samtidig også noget af det mest kælne og kærlige. En rigtig nussepussehund. Så I kan nok forstå hvorfor min mor og far er så vilde med mig J. Men nu skal jeg ud og ha’ lidt luft inden jeg skal sove, så jeg må heller smutte, men skriver igen på et andet tidspunkt.

 Mange bjæf fra Bailey

Ja, et paprør det ved man hvad er

Pu-ha en hård dag - godt med en blød mave
 

Hej alle.

 Så har jeg boet den første dag i mit nye hjem. Turen hjem gik rigtig fint. Det var dejligt, at jeg havde fået en hyggeligt transportkasse at ligge og hygge mig i, og min mor og far holdt godt øje med mig hele vejen hjem, så jeg pev slet ikke.

Vel hjemme i Glostrup startede jeg med at udforske stuen, og da jeg opdagede, at der lå et par godbidder hist og her, fandt jeg hurtigt ud af, at her måske slet ikke var så tosset at være :-). Så med mor og far lige ved siden af mig nede på gulvet, min hyggelige og trygge kasse med tæpper o.l. at mosle rundt i og min vandskål lige ude i køkkenet, var det dejligt med et par gæster, men også dejligt at kunne springe tilbage i favnen på mor og far, når jeg blev lidt træt. Faktisk lå jeg på fars mave og faldt i søvn. Han blev liggende på gulvet, fordi han ikke ville vække mig (og så blev han vist ret glad for, at var tryg nok ved ham til at falde i søvn på ham). I det hele taget tror jeg, at mor og far var overraskede over, hvor hurtigt jeg virkede tryg og rolig, og da de eneste tidspunkter jeg pev lidt, faktisk var hver gang jeg ville ud og tisse blev de virkelig stolte af mig. Derfor var jeg meget dygtig til at komme udenfor, og havde kun et par få uheld, da min mor og far ikke var hurtige nok ;-).

Da jeg faktisk havde sovet det meste af eftermiddagen og det første af aftenen, var jeg MEGET frisk sidst på aftenen. Så da det blev mørkt udenfor og jeg opdagede en fremmed hund i terrassedørens vindue, som lignede mig på en prik, havde jeg masser af energi til at vise den, hvem der bestemte. Det syntes min mor og far af en eller grund var hylende morsomt. Og så var der så alt det fine dyre legetøj, som mor og far havde købt. Det var altså slet ikke lige så sjovt, som det tomme køkkenrullerør jeg fik at tæske løs på, for sådan et kendte jeg jo i forvejen :-)

Da min mor og far begyndte at blive trætte og ville sove, tænkte jeg også, at det var en god idé at krybe til køjs, og det var rigtig dejligt, at de lagde sig ned på en madras lige ud for min kasse, så jeg havde dem hos mig. Men jeg var så træt ovenpå alle oplevelserne, at jeg sov roligt hele natten, og jeg tissede kun den ene gang min mor og far havde sat vækkealarm, for at jeg ikke skulle holde mig til jeg vågnede.

Til morgen var jeg frisk og klar til en ny dag, hvor far desværre skulle på arbejde, men mor heldigvis blev hjemme og hyggede sig med mig. I løbet af dagen er jeg blevet mere og mere modig, så længe jeg lige har haft styr på, hvor mor og far var, så det går faktisk rigtig rigtig godt J

 Jeg skal nok skrive igen snart.

 Mange bjæf fra Bailey